Anmeldt af Christian Weigel
Foto: Henrik Hildebrandt
Earth calling! Contact lost!
Lige da tæppet gik, og sceneopsætningen kom til syne, blev vi mødt af
noget, der lignede en elektronik-skrot-fraktion eller i bedste fald
kontrolrummet på et gammelt østtysk atomkraft-værk. Man var fristet til
at tro, at det måtte være en aprilsnar, men man kom hurtigt i tanke om,
at The Godfather Of Keys And Electronics Jean Michel Jarre havde valgt
at lægge vejen forbi København og hele to aftener stille tiden tilbage
til slutningen af 70’erne, hvor eventyret begyndte.
30 år efter,
at Jean Michel Jarre brændte sig ind i musikhistorien med et album, der
på sit udgivelsestidspunkt vakte jubel og forbløffelse, stod the selv
samme udstyr på scenen i Falkoner Teatret. Pladen var selvfølgelig
”Oxygene”, der med et slag satte den elektroniske musik på landkortet.
Jean
Michel Jarre er dette forår på en stor Europa tour i forlængelse af
hans seneste dvd-udgivelse "Oxygene - Live In Your Living Room". Faktisk
må Falkoner Teatret denne aften føles som lidt af en dagligstue for
Jean Michel Jarre i forhold til de events, han normalt er beundret og
berømt for. Pyramiderne i Giza, Den Himmelske Fredsplads i Beijing,
Place de la Concorde i Paris; ja han har endda spillet elektronisk bold
op ad skyskraberne i Houston, Texas. Et orgie i lyd, lys og nærmest
grotesk perfektionisme, hvor sanserne får et elektronisk spark i røven
er, hvad man normalt kan forvente.
Men ikke denne aften! En meget
speciel og anderledes oplevelse. Faktisk er jeg stadig i tvivl om, om
jeg skal le eller græde, da jeg nok havde forventet lidt mere show på
drengen. Jean Michel Jarre åbnede aftenen med at sidde i en ægformet
stol og introducere aftenens program. Han fortalte kort om de gamle
instrumenter – ”The Old Ladies” som han kaldte dem - der fyldte scenen.
Han sammenlignede ”The Old Ladies” med en Stradivarius for en
violinspiller. Han fremhævede særligt den gamle Theremin, der laver
mildest talt mærkelige lyde. Han brillerede også ved at spille på noget,
der lignede et gammelt lysstofrør.
Da bandet gik i gang, startede
de med et lille soundcheck, da de gamle damer lige skulle varmes op og
tunes ind. Der var tre keyboardnørder på scenen ud over Jean Michel
Jarre, og at dømme efter publikums reaktion, da de blev præsenteret, var
de ikke hr. hvem-som-helst. De spillede hele den originale
"Oxygene"-plade ud i en køre, noget af opfølgeren samt lidt lydovergange
til et 13-tal … teknisk set. Jeg skal dog ikke kunne redegøre nøjagtigt
for hver enkelt strofe, da de enkelte dele i det elektroniske
lydbillede - der til tider var både smukt og stemningsfyldt, til andre
tider var ualmindeligt intetsigende - gled over i hinanden, hvorfor kun
en feinschmecker kunne holde rede på detaljerne.
Der var tider,
hvor det fungeret fejende flot. Bedst virkede ”Oxygene (Part IV)”, der
stadig 30 år efter er både smukt og spacy på den fede måde. Jeg må dog
også sige, at det generelt var en anelse kedeligt og intetsigende; som
at sidde i 95 minutter og kikke ud af vinduet på en rumfærge. Flot på
sin helt egen måde, men til tider enormt kedeligt. Lidt for meget drejen
på knapperne og mærkelige lyde ud af højtalerne. Lyden var perfekt, og
selve lyssætningen, det enorme roterende spejl samt de små kortfilm
smeltede sammen med musikken på en flot og enkel måde. Jeg havde ved gud
heller ikke forventet andet.
Geni eller tåbe? Kunst? Et lyd og
lys-”maleri” – som jeg nærmest vil sammenligne denne oplevelse med – er
en svær størrelse at anmelde. Jeg til lade det være op til den enkelte
at vurdere denne anderledes koncert. MEN på vejen hjem var jeg sgu nødt
til at spille ”Highway To Hell” med AC/DC over bilhøjttalerne, da min
daglige dosis af keyboards og andet elektronik-halløj var helt vildt
overskredet.
Jean Michel Jarre spiller igen følgende steder:
2. april: Falkoner Salen, København
9. april: Musikhuset Århus
10. april: Kulturcenter Limfjord, Skive
No comments:
Post a Comment